Indlæg med emneordet ‘Cristiano Ronaldo’

Sammenligning Messi overfor Cristiano Ronaldo

april 9, 2010

Analyse:

Dagen før kampen over alle kampe i den spanske liga “El Classico” er det meste af fokus rettet mod blot 2 spillere. Lionel Messi fra FC Barcelona og Cristiano Ronaldo fra Real Madrid. Herunder vil vi kigge på deres statistikker for sæsonen 2009/10 i La Liga (altså ikke pokalkampe eller Champions League).

Messi vs. Ronaldo Statistik for sæsonen 2009-10:
Kampe spillet: 27 (Messi) 21 (Ronaldo)
Startet på banen: 23 (Messi) 20 (Ronaldo)
Reserve: 4 (Messi) 1 (Ronaldo)
Mål: 26 (Messi) 18 (Ronaldo)
Med højre fod: 4 (Messi) 13 (Ronaldo)
Med venstre fod: 19 (Messi) 3 (Ronaldo)
Hovedstød: 3 (Messi) 2 (Ronaldo)
Andet: 0 (Messi) 0 (Ronaldo)
Mål pr. kamp: 0,96 (Messi) 0,85 (Ronaldo)
Scoringsprocent i forhold til skud på mål: 21.0 % (Messi) 12% (Ronaldo)
Skudforsøg: 124 (Messi) 152 (Ronaldo)
Med højre fod: 16 (Messi) 104 (Ronaldo)
Med venstre fod: 97 (Messi) 30 (Ronaldo)
Hovedstød: 11 (Messi) 17 (Ronaldo)
Andet: 2 (Messi) 5 (Ronaldo)
Kort: 2 (Messi) 5 (Ronaldo)
Gul: 2 (Messi) 3 (Ronaldo)
Direkte rødt: 0 (Messi) 1 (Ronaldo)
Rødt efter 2 advarsler: 0 (Messi) 1 (Ronaldo)
Off side: 8 (Messi) 17 (Ronaldo)
Målgivende aflevering: 9 (Messi) 3 (Ronaldo)
Boldtab: 235 (Messi) 227 (Ronaldo)
Bolde erobret: 42 (Messi) 16 (Ronaldo)

Data er hentet fra den spanske sportsavis Marca:
Marca statistik Cristiano
Marca statistik Messi

KONKLUSIONER:
Er straks vanskeligere at udtale sig om da disse statistikker er taget uden nogen som helst form for sammenhæng. Men i hvertfald kommer Ronaldo frem til flere afslutninger end Messi. Om det skyldes at han i højere grad søger flere skud på mål eller om det skyldes at Real Madrid spiller mere direkte og derfor som hold har flere skud på mål end FC Barcelona skal være usagt. Messi har således en langt højere scoringsprocent men om det er fordi han er mere sikker i afslutningen eller om det er fordi han kun sparker når chancen er mere åben kan man heller ikke aflæse udaf statistikken.
Messi har måske et lidt bedre øje for medspillerne ihvertfald har han 3 gange så mange målgivende afleveringer som Cristiano Ronaldo. Eller også er Real Madrid spillerne ikke så gode til at løbe i position som Barcelona spillerne.
Fodbold er trods alt et holdspil og individuelle stats er svære at analysere uden kontekst. Men man kan ihvertfald se udfra data at begge spillere har stor indflydelse på deres hold.

Cristiano Ronaldo bog – uddrag fra side 152

november 27, 2009

Uddrag:
Afsnitter herunder er taget fra Ronaldo’s selvbiografi “Momentos” (øjeblikke), der første gang udkom på portugisisk i år 2007.

Momentos Cristiano Ronaldo uddrag

Driblinger, frispark og mål.
Jeg er ikke perfektionist men jeg kan godt li’ følelsen af at jeg gør tingene godt. Men vigtigere endnu så føler jeg en uendelig nødvendighed af at lære, at forbedre mig, at udvikle mig. Ikke blot for at glæde træneren og fansene men også for at føle mig tilfreds med mig selv. Jeg er overbevist om at der ikke findes grænser for hvor meget man kan lære og at man aldrig bør stoppe med at lære nyt uanset ens alder.
Evolutionen er en del af den daglige orden og angår alle dele af det liv at være et menneske. Hvad angår mig personligt kunne jeg godt tænke mig at modnes yderligere som spiller. Jeg ønsker at opnå erfaring og mere viden. Alle personer kan blive bedre end de er i øjeblikket. Jeg ved at jeg kan blive bedre. Derfor forsøger jeg at lære mere og mere og at omsætte i praksis hvad jeg har lært år efter år.
For eksempel vil jeg kunne lære at udtrykke mig bedre på engelsk (spansk) og jeg ville også kunne lære at tale fransk. Indenfor min profession kan jeg score flere mål og give flere målgivende afleveringer. De mål jeg har scoret er resultatet af selvsikkerheden som jeg forsøger at forøge hver eneste dag.
De faktum at jeg nu lykkes med at komme med ind i straffesparksfeltet hyppigere kan man også anse for at være del af de fremskridt jeg har gjort. Min glæde ved at tage frispark for eksempel kom udaf min egen vedholdenhed mens jeg endnu var et barn og begyndte at spille fodbold: jeg begyndte at forsøge på eget initiativ fra tid til anden at øve frispark og jeg lagde mærke til at jeg ville kunne blive god til dette og således begyndte trænerne at opmuntre mig endnu mere til at øve disse situationer.
Normalt efter hver træning bliver jeg på træningsbanen for at øve skud på mål med megen vedblivenhed og altid med fokus på at forbedre teknikken i hver eneste ene bevægelse jeg gør. Jeg har forsat med at arbejde med dette aspekt såvel i Sporting Lissabon som i Manchester United.
Hver fodboldspiller har sin helt egen stil og således har jeg også min egen stil. Takket være et enormt stykke arbejde og min søgen efter perfektionen har jeg en hel egenartig teknik i forbindelse med at tage frispark. “Hemmeligheden ?” Nej, den vil jeg ikke afsløre her fordi det ville give modstanderne en stor fordel. Det eneste jeg kan sige er at hvad enten man lykkes med sparket eller det mislykkes ja det er direkte relateret til kroppens position, måden man løber til bolden på og i måden som fødderne er placeret.
……… Fortsættes senere fra side 158.

Cristiano Ronaldo video | Ronaldo i Real Madrid hjemmekamp

oktober 23, 2009

Spiller Profil:
Cristiano Ronaldo er en offensiv spiller med sin primære styrke på den forreste del af banen. Ronaldo kan både spille helt på toppen som han gjorde i Portugal’s landskamp mod Danmark i Parken i Oktober. Han kan også spille som forreste midtbane eller som fløj enten i højre eller i venstre side. Hos Manchester United var han som regel placeret enten på højre eller venstre midtbane med flere opgaver fremad end bagud. En fløjspiller der dog også tit kommer ind over midten på grund af sit utroligt gode spark.
I denne video ses Cristiano Ronaldo’s bevægelsesmønster hos Real Madrid. Både med og uden bold.

Han starter i højre side kommer så over i venstre side og i slutningen af klippet er han så tilbage i højre side.

Da det er en Real Madrid hjemmebanekamp har Ronaldo den hvide Real Madrid hjemmebane dragt på. Det vil sige en hvid trøje, hvide shorts og hvide strømper. Støvlerne er mercurial vapor. Trykket bag på trøjen er sort og navnet RONALDO står skrevet med store bogstaver. Tallet er et 9-tal med et Real Madrid logo indgraveret nederst. På shortsene er der også et 9-tal der er ikke samme stil som rygnummeret. Selvom man ikke kan se det på billederne er der også et Real Madrid logo i shorts-tallene.
En anden detalje der er hver at lægge mærke til er at Real Madrid spiller i en Champions League trøje. Champions League trøjen har særlige ærmemærker og desuden et UEFA “respect” badge på der er del af UEFA’s kampagne mod racisme i fodbold. Champions League trøjen har også et lille spansk flag over logoet på højre bryst hvilket der ikke er på trøjen der bruges i La Liga.

Cristiano Ronaldo fejrer en scoring

oktober 2, 2009

Video:
Real Madrid spillere fejrer Ronaldo scoring. Ronaldo kigger op mod hjørnet af stadion hvor hans familie ser kampen fra en “spillerkoner og familie loge”. Santiago Bernabeu koger efter scoringen. Real Madrid er nu for alvor ovenpå i kampen og publikum lever med. Publikum på Estadio Santiago Bernabeu er meget krævende. Først og fremmest kræves det at holdet vinder men derudover skal der også spilles flot fodbold. Kun når disse to betingelser bliver mødt er publikum tilfreds og spillerne bliver appluderet. Store individuelle præstationer som f.eks. Cristiano Ronaldo’s kan også blive honoreret med stort bifald selv når holdet ikke spiller godt kolletivt.

more about "Cristiano Ronaldo fejrer en scoring", posted with vodpod

Selve boksen kan ses på billedet herunder. Man kan se Ronaldo’s nevø midt i billedet på anden etage med hånden på rækværket. Præsidenten for Real Madrid og de andre honorabiliteter sidder imidlertid på hovedtribunen midtfor og i den midterste sektion hvor man har den bedste udsigt til banen. Man er tilpas tæt nok på banen til at man kan se detaljer som ikke kan ses på fjernsyn. Samtidigt sidder man lidt oppe så man får et pænt overblik over spillets gang som man ikke har hvis man sidder helt nede ved banen. Billetterne i denne sektion er som regel også de dyreste.

Real Madrid spiller familiers boks

På billedet ses hele spektaklet med æreslogo – TV kameraer – journalister – sikkerhedsvagter og en masse helt almindelige fans. Alle samlet på den enorme midtertribune på Estadio Santiago Bernabeu i Madrid.

Estadio Santiago Bernabeu et kig på hovedtribunen

Estadio Santiago Bernabeu et kig på hovedtribunen

På det efterfølgende billede kommer der så et billede der kommer lidt tættere på den midterste sektion.

Et close-up på den midterste sektion af tribunen

Et close-up på den midterste sektion af tribunen

Champions League kampreferat Real Madrid – Olympique Marseille

oktober 2, 2009

Den Spanske Presse:
Real Madrid spillede onsdag d. 30 september sæsonen’s første Champions League hjemmebanekamp mod Olympique de Marseille fra Frankrig. Efter en jævnbyrdig første halveg kom Ronaldo for alvor frem på scenen efter pausen med 2 scoringer og et straffespark begået imod sig.
Forsiden på Spanien’s største sportsavis Marca hedder dagen efter: Una Maquina de Golear – oversat: En målmaskine. Underoverskriften hedder: CR9 ya es Pichichi de la Champions: metio dos goles (uno tras un pase magistral de Pepe) y provoco otro con un penalti. Festival de Benzema. Oversat: CR9 er allerede topscorer i Champions League. Han scorede 2 mål (det første efter en perfekt aflevering fra Pepe) y fik derudover tilkendt et straffespark. Stor optræden af Benzema.

Cristiano Ronaldo en målmaskine efter CL kamp mod Marseille

Cristiano Ronaldo en målmaskine efter CL kamp mod Marseille

Inden i avisen lyder det: CR9 y Benzema se dan un festin – oversat: CR9 og Benzema giver en opvisning.
Og ydermere (oversat uden den spanske original tekst) De nye stjerner i Real Madrid destruerede Marseille i anden halveg. Midtbanen fungerer ikke men angrebet viser endnu engang dets målinstinkt. Pepe spillede en kamp uden sammenligning.

Derudover for spillerne karakter for indsatsen 1 det laveste og 3 det højeste:
Casillas – 2
Sergio Ramos – 1
Garay – 1
Pepe – 3
Albiol – 2
Marcelo – 2
Gago – 1
Xabi Alonso – 1
Guti – 1
Kaka – 1
Ronaldo – 3
Higuain – 1
Benzema – 3

Pellegrini – 2

Derudover er der en nøjere analyse af hver spiller med statistik og karakteristik:
De 4 kategorier: glimrende |udmærket | godkendt | dumpet
Casillas: glimrende – Ikerman havde en helgen’s hånd.
Sergio Ramos: udmærket – som kaninen i duracell reklamen.
Albiol: udmærket – er sikkerheden selv.
Pepe: glimrende – nu ja Pepe er tilbage!
Marcelo: godkendt – begyndte svagt men sluttede stærkt.
Guti: glimrende – han bekræftede at han bør være fast man i startopstillingen.
Gago: godkendt – arbejder men bidrager så heller ikke med mere.
Xabi Alonso: udmærket – giver balance på holdet.
Kaka: udmærket – fra hans støvler kommer der sød musik.
Ronaldo: glimrende – er endnu engang demolition man.
Benzema: Udmærket – den perfekte medspiller.

Indskiftninger:
Higuain: dumpet – egoistisk og brænder mange chancer.
Garay: godkendt – viste sig udmærket i spillet frem af banen.
Raul: godkendt – kom på banen og arbejde så hårdt som en spiller fra ungdomsafdelingen.

Zurich – Real Madrid 2-5 – kampreferat fra den Spanske presse

september 16, 2009

Så er Champions League sæsonen 2009/10 skudt igang. En sæson der ender med finale i maj 2010 på Real Madrid’s hjemmebane Estadio Santiago Bernabeu.
Real Madrid kom godt fra start med en sejr på udebane på 5-2 over Zurich fra Schweiz.
Marca Spanien’s største sportsavis og tæt allieret af hovedstadsklubben bruger følgende overskrift på dagens avis onsdag d. 16 september: “Cristiano saco su fusil”. Oversat betyder det “Cristiano Ronaldo tog sit gevær frem”. Med henvisning til de 2 frisparksmål han scorede på hårde skud som målmanden havde svært ved at håndtere. Underoverskriften lyder: Se quita la presion fulminando a los suizos con dos trallazos de falta. Oversat: “Han (Cristiano Ronaldo) fjerner presset ved af fyre af mod svejtserne med 2 tordnende frispark”.
Den tredje overskrift på forsiden lyder: Tambien mojaron Raul, Higuain y un superlativo Guti que marco un gol de vaselina para enmarcar. El tecnico suizo: por aqui ha pasado unos de los mejores equipos del mundo si no el mejor. “også Raul og Higuain scorede og en fantastisk spillende Guti scorede på et lob til at slutte af. Den svejsiske træner: det var et af verdens bedste hold – måske det bedste der kom forbi i aften”.

Cristiano Ronaldo tog sit gevær frem - Zurich - Real Madrid 2-5

Cristiano Ronaldo tog sit gevær frem - Zurich - Real Madrid 2-5

Inden i avisen gives spillerne karakter for indsatsen. På en scala fra 1 – 3 hvor 3 er det højeste.
Casillas 2 – Arbeloa 1 – Pepe 2 – Albiol 1 – Drenthe 2 – Alonso 3 – Gago 1 – Lass 1 – Kaka 1 – Ronaldo 3 – Raul 3 – Higuain 2 – Guti 2- Pellegrini (træner) 2.
Kampens spiller Cristiano Ronaldo. På ærmet under pokalen med de store ører og tallet 9 står der skrevet: “Respect” UEFA’s kampagne mod racisme i fodbolden. Grunden til at Real Madrid spiller uden sponsor logo kan have noget at gøre med lovgivningen i Schweiz angående reklamer for gambling, alcohol og cigaretter.

Cristiano Ronaldo i fuld Champions League udebane trøje

Cristiano Ronaldo i fuld Champions League udebane trøje

Kommentar fra Real Madrid træner Pellegrini efter kampen:
Generelt set var Pellegrini tilfreds med de 3 første points i Champions League for sæsonen 2009/10:
Jeg er godt tilfreds selvom man altid kan forbedre sig. For mig var det vigtigste det at score 5 mål men jeg var også godt tilfreds med den profesionelle attitude som vores hold udviste. Inklusive at når vi var mest under pres scorede vi. Jeg ønsker ikke at kritisere dommeren for det straffespark han fløjtede og som fik Zurich tilbage i kampen. Jeg er heller ikke helt klar over hvorfor vi fik problemer i kampen. Der kan være mange grunde hertil. Vi havde helt styr på begivenhederne og så indenfor 5 minuter kommer vi pludselig i problemer. Men heldigvis øgede vi føringen herefter. Jeg ønsker ikke at udtale mig om dommeren.
De 2 mål af Cristiano Ronaldo overraskede ikke Pellegrini:
Jeg synes at Cristiano Ronaldo viser i hver eneste kamp kvaliteten af sit spil og sin vigtighed for holdet. Det at han scorede 2 mål viser blot hvad der vil følge i alle kampene.
Pellegrini måtte indrømme at en af de ting der kan og skal forbedres i forsvaret er ved dødbold situationer:
Det er et område som man kan arbejde med og selvom det er kedeligt at skulle gentage sig selv ja så er det klart at vi har en svaghed på det område. Det er et problem der handler om at være opmærksom og om at få kollektivet til at fungere ved opdækning.

Interview med Cristiano Ronaldo anden del

september 4, 2009

Hermed følger anden del af Interview med CR9 – Cristiano Ronaldo. Første del kan ses i et af de tidligere indlæg.

Spørgsmål: Har du allerede vænnet dig til livet i Madrid? Du bor allerede i dit nye hus og indtil videre har sensationspressen ladet dig være i fred.

Svar: Det går altsammen meget fint. Jeg har integreret mig fantastisk både i klubben og i byen Madrid. Folk i Madrid har modtaget mig utroligt godt og det vil jeg gerne give meget klart udtryk for. Jeg er meget taknemmelig fordi såvel min familie som jeg selv føler os hjemme her.

Spørgsmål: Hvad siger fansene til dig i restauranterne? De forventer vel alle utroligt meget af dig.

Svar:  De siger til mig at jeg bare skal slappe af og tage det roligt fordi dette er et projekt på lang sigt. At jeg kommer til at opleve en fantastisk epoke i klubben’s historie. Dette giver mig lyst til at kæmpe endnu hårdere.

Spørgsmål: I kampene i spansk fodbold er der mindre plads at spille på end i England. Betyder det at den spanske liga er sværere at spille i end den engelske ?

Svar: Det er 2 forskellige ligaer men de er begge to meget konkurrenceprægede og fantastiske ligaer.

Spørgsmål: Tror du at Real Madrid kommer til at tabe noget af holdet’s potentiale med salget af Robben og Sneijder?

Svar: Det er 2 glimrende spillere og jeg ønsker dem begge held og lykke i deres nye klubber Bayern og Inter.

Spørgsmål: Vil du sige at det er Real Madrid’s skyld at det ikke er lykkedes at hente Ribery denne sommer ?

Svar: Jeg bryder mig ikke om at udtale mig om den slags sager. Det jeg imidlertid kan sige er, at Ribery er en fantastisk spiller.

Spørgsmål: Lad os tale om Portugal. Der er ikke nogen der forestiller sig et VM uden Portugal og den bedste spiller i verden nemlig dig selv. Er der meget pres i Portugal før kampen mod Danmark på lørdag?

Svar: Der er et meget stort pres dette er sandt. Det er normalt med alt det der står på spil. Men jeg er sikker på at vi vinder kampen og at Portugal kvalificerer sig til VM i Sydafrika.

Spørgsmål: Også Argentina er i fare for ikke at kvalificere sig. Et VM uden såvel Cristiano som Messi ville være et ret tyndt VM ?

Svar: Jeg er sikker på at såvel Portugal som Argentina nok skal komme med til VM. Vi får at se men jeg er ret sikker på dette.

Spørgsmål: Lad os vende tilbage til Real Madrid. Hvem har givet dig det bedste råd siden du kom til klubben ?

Svar: Siden jeg kom til Real Madrid er der mange folk der har hjulpet mig.

Spørgsmål: Du får nu lov til at drømme i vågen tilstand. Fortæl mig så om dine 3 største ønsker for din første sæson i Real Madrid.

Svar: Vinde den Spanske liga – Champions League og den Spanske Pokalturnering.

Spørgsmål: Taler du med Florentino Perez ?

Svar: Hvis vi møder ham snakker vi med ham på afslappet vis. Han er trods alt vores præsident.

Spørgsmål: Hvis der var nogen der havde fortalt dig som barn at en dag ville der være en kæmpe plakat af dig her i Spanien – hvad ville du så have sagt ?

Svar: En kæmpeplakat med mig ? Hvorfor dog ? haha. Jeg stolt her af.

Spørgsmål: Held og lykke i Danmark.

Svar: obrigado (tak på portugisisk).

Interview med Cristiano Ronaldo

september 3, 2009

Den Spanske sportsavis AS fra Madrid bringer torsdag 3. september et interview med Real Madrid spilleren Cristiano Ronaldo før VM kvalifikations kampen mod Danmark i Parken. Overskriften lyder: Jeg har det sjovt i Real Madrid. Billedet viser Cristiano Ronaldo sammen med en kæmpeplakat fra den dag han blev præsenteret i Real Madrid. Han udtaler: “jeg er sikker på at denne plakat bringer mig held og lykke.

AS daily sportspaper frontpage 2nd of September 2009
AS daily sportspaper frontpage 2nd of September 2009

Spørgsmål: Hvad synes du om denne her plakat af dig selv ?

Svar: Helt fantastisk. Jeg havde ikke regnet med at den ville være så stor. Fotoet er fra den dag jeg blev præsenteret på Bernabeu foran fyldte tribuner. Jeg glemmer aldrig det jeg oplevede den dag. Det føltes som at drømme i vågen tilstand. Jeg tager denne plakat med hjem. Jeg synes vældigt godt om den. Jeg er sikker på at den bringer mig held.

Spørgsmål: Afgiv et løfte til denne dit andet jeg med hensyn til denne sæson.

Svar: At vinde titler. Dette er Real Madrid og i denne klub gælder det altid om at vinde titler. Det kræver klubbens historie. Der eksisterer ikke nogen undskyldning for ikke at vinde i denne storslåede klub.

Spørgsmål: lad os snakke lidt om Real Madrid. I kampen mod Deportivo så vi endeligt lidt af det som man forventer sig af verdens dyreste fodboldspiller.

Svar: Vi kommer alle til at se den Cristiano Ronaldo som vi kender i løbet af den kommende sæson. Jeg stiller store krav til mig selv og jeg har tænkt mig at arbejde hårdt for at komme i den form som jeg er vant til. I kampen mod Deportivo lagde jeg mærke til støtten fra tilskuerne og dette hjalp mig meget.

Spørgsmål: Hvad mangler der for at du igen er den Cristiano Ronaldo der henrykkede verden i Manchester United og som vandt den Gyldne Bold og FIFA world player of the year hædren.

Svar: Der mangler ikke noget. Jeg er den samme Cristiano med den samme gejst og den samme vilje til at vinde. Det der er sagen er at vi er i begyndelsen af sæsonen og det er normalt at man ikke er 100% på toppen endnu. Det er spørgsmål om tid og om at arbejde hårdt for at nå mit tidligere niveau og sågar endda komme til at spille på et endnu højere niveau end det jeg hidtil har leveret.

Spørgsmål: Har det overrasket dig at Raul er topscorer på dette hold på trods af han er den ældste blandt de spillere der starter på banen?

Svar: Nej. At Raul er topscorer har ikke overrasket mig det mindste. Raul er en stor spiller og et symbol i Real Madrid. Raul gør mange gode ting og derfor er han symbol for fansene. Han er anfører og et eksempel for alle spillere.

Spørgsmål: Bernabeu gav dig stående ovationer ved halveg i kampen mod Deportivo efter din fantastiske første halveg. Men du har endnu ikke scoret et mål på frispark. Hvornår kommer dette ?

Svar: I kan være helt sikre på at det nok skal komme og det helt af sig selv. Jeg håber det allerede bliver i næste kamp mos Espanyol eller hvis ikke så i den efterfølgende kamp. Men I kan være helt sikre på at det nok skal komme før eller siden. Jeg tror mig på mig selv i denne henseende.

Spørgsmål: Har du det sjovt med at spille på dette Real Madrid hold ?

Svar: Meget! Det er et fantastisk godt hold og klubben er en unik institution. Vi har allerede spillet 10 kampe sammen og vi spiller bedre sammen for hver kamp. Jeg har det virkeligt sjovt med at spille på dette hold. At spille for Real Madrid er en drøm der er blevet til virkelighed.

Spørgsmål: Hvad synes du om Ibrahimovic ? er han bedre eller dårligere end Eto’o ?

Svar: De er begge to store spillere med forskellige karakteristika. Men begge spiller på et meget højt niveau. Det bliver en fornøjelse at komme til at spille imod dem.

Spørgsmål: Er det pres der i Real Madrid til at bære ?

Svar: Hvilket pres ? Presset til at skulle vinde hver kamp ? Jeg er allerede vant til et sådant pres min ven dette er ikke noget nyt for mig.

Anden del af interviewet følger snarest….