1,2 millioner solgte Real Madrid trøjer med Ronaldo 9 – alene i Madrid

maj 3, 2010 af irealmadrid

Sports statistik:
I følge den portugisiske sportsavis A Bola, der følger Ronaldo og andre portugisiske spillere i udlandet tæt, ja så har Real Madrid alene i Madrid solgt 1,2 millioner trøjer med RONALDO 9. Krise eller ikke krise – dette skulle i følge kilder i Real Madrid være den bedst sælgende trøje nogensinde også bedre end Zidane, Figo, Ronaldo da Lima, eller David Beckham.
Real Madrid har selv to forretninger i Madrid der sælger deres varer. Der er en stor superstore ved stadion Bernabeu i 3 etager. Kælderetagen er dedikeret til merchandise. Stueetagen er dedikeret spilletøjet og støvler. Første etage er hvor man kan få tryk på trøjen + almindelige adidas produkter. Denne superstore er således både en adidas superstore og en Real Madrid superstore.
Downtown Madrid tæt på Puerta del Sol ligger der så en lidt mindre forretning der udelukkende sælger Real Madrid varer. Der er merchandise og spilletøj + at man kan få taget sit billede så det ser udsom at man står ved siden af en Real Madrid spiller inde på Bernabeu.
Hvorvidt at de 1,2 millioner trøjer er solgt alene i disse 2 forretninger der køres af klubben selv eller om det også gælder salget i andre detailforretninger i Madrid melder historien ikke noget om.
F.eks. er der en anden stor Madrid institution varehuset El Corte Ingles (Spanien’s svar på Magasin) der også er en god ven og bekendt af kongeklubben, som har mange afdelinger i Madrid og også store sportsafdelinger med et stort udvalg af Real Madrid trøjer, træningstøj og merchandise + andre spanske klubber og de store internationale hold som Liverpool, Man Utd og Inter.
Men uanset om det er i klubbens egne forretninger alene eller det er samlet i Madrid ja så er 1,2 millioner trøjer alene med Ronaldo mange fodboldtrøjer! Der bor 3 mio mennesker i selve Madrid og 6,5 millioner i hovedstadsregionen. Men Estadio Santiago Bernabeu er den næstmest besøgte turistattraktion i Madrid efter museet el Prado. Så derfor kan man godt regne med at en stor del af de trøjer der er solgt er gået til de mange millioner turister der hvert år besøger Madrid både fra Spanien og fra andre lande.

Bedst sælgende trøjer … | NBA basketball trøjer

april 29, 2010 af irealmadrid

Sportstøj:
Den amerikanske profesionelle basketball league NBA (National Basketball association) har netop offentliggjort salgstallene fra dels deres website nba.com og dels deres flagship store i New York. Bedst sælgende NBA trøjer!
For folk der følger med i NBA er det måske ikke så overraskende hvad tallene viser.
Men der er alligevel visse detaljer der er værd at følge op på og som også kan overføres til fodbolden’s verden.

De mest solgte trøjer er:
1. Kobe Bryant Lakers | Los Angeles
2. LeBron James Cavs | Cleveland
3. Kevin Garnett Celtics | Boston
4. Derrick Rose Bulls | Chicago
5. Dwight Howard Magic | Orlando
6. Dwyane Wade Heat | Miami
7. Chris Paul Hornets | New Orleans
8. Paul Pierce Celtics | Boston
9. Kevin Durant Thunder | Oklahoma
10. Carmelo Anthony Nuggets | Denver
11. Nate Robinson Celtics | Boston
12. David Lee Knicks | New York
13. Brandon Roy Trail Blazers | Portland
14. Pau Gasol Lakers | Los Angeles

De bedst sælgende hold er:
1. Lakers | Los Angeles
2. Celtics | Boston
3. Cavs | Cleveland
4. Bulls | Chicago
5. Knicks | New York
6. Nuggets | Denver
7. Magic | Orlando
8. Heat | Miami
9. Spurs | San Antonio
10. Suns | Phoenix

Så hvad der synes bestemmende for salget er følgende faktorer:
-star power | altså stjernepotentialet hos den enkelte spiller.
-position på banen | offense sells tickets – defense wins Championships. Folk er som regel fans af offensiv spillere snarere end de defensive stjerner.
-hold | er der tale om en af de store traditionelle klubber som Lakers eller Celtics eller en klub Bobcats.
-by | er der tale om en stor by med et stort regionalt marked som f.eks. LA eller NY eller en lille by som Charlotte.
-vindere | folk holder gerne med de hold der vinder og fans bliver gerne ansporet til at vise deres hold’s farver hvis holdet vinder.
-nyhed | en ny spiller i klubben eller en særlig stor sæson.

Udfra denne formula er det derfor ikke overraskende, at LA Lakers er nummer 1 på listen både over samlet hold merchandise salg og over trøjer. LA Lakers er sammen med Boston Celtics den mest vindende og mest traditionsrige klub i NBA. Kobe Bryant er den bedste spiller og blandt de mest scorende. LA er USA’s næststørste by. Lakers er forsvarende mestre og nummer 1 seed’et i Western Conference for sæsonen 2009/10. At Derrick Rose kan være nummer 4 på listen skyldes nok ikke mindst at mange støtter Chicago Bulls pga. Michael Jordan’s tid der. 75% af alle basketball støvler der sælges i USA er stadigvæk mange år efter Jordan lagde støvlerne på hylden Air Jordan.
Nate Robinson hos Boston må være populær pga. sine dunke egenskaber. Nummer 12 David Lee er nok med primært fordi han repræsenter Knicks fra USA’s største by New York City.
Måske overraskende at Dallas Mavericks ikke er med på listen. Problemet for the Mavs kunne være at de står i skyggen af fodboldholdet (amerikansk) Dallas Cowboys der er USA’s mest populære football team.

Hvis man bruger denne formel kan man så nok godt udfra at de suverænt størst sælgende klubber i Spanien er FC Barcelona og Real Madrid. Og at de suverænt mest sælgende trøjer er RONALDO 9 for Real Madrid og MESSI 10 for FC Barcelona. De efterfølgende navne er så nok KAKA’ 8 for Real Madrid og IBRAHIMOVIC’ 9 for FC Barcelona. Salget kan dog være afkølet noget for de sidste to som sæsonen er forløbet. Opadgående må derimod være HIGUAIN 20 for Real Madrid og PEDRO 17 for FC Barcelona.

Real Madrid spiller Raul Albiol | R. Albiol 18 trøje | shorts | støvler

april 29, 2010 af irealmadrid

SpillerProfil:
Real Madrid hentede før sæsonen 2009/10 det unge spanske forsvarstalent Raul Albiol til klubben for at forstærke midterforsvaret. Det var meningen at Albiol sammen med Pepe skulle udgøre den centrale akse bagude hos Real Madrid. Da man samtidigt ønskede at få flere spaniere på holdet og at forynge spillertruppen var Albiol nærmest et perfekt match. Raul Albiol er også inde omkring det spanske landshold men ligger der i hård konkurrence med Pique og Puyol om start pladserne. Så Albiol kommer muligvis til at se VM slutrunden fra sidelinien. Trods alt bedre med et court side sæde til et af de bedste hold Spanien end at skulle se kampene på fjernsynet hjemmefra.

Raul Albiol med trøje nummer 18 for Real Madrid

På Albiol’s trøje står der “R. ALBIOL” og han har fået nummer 18 i Real Madrid. De lave numre var allerede optaget men hvis en spiller som Gago f.eks. forlader klubben ja så er det muligt at Albiol måske på et tidspunkt kommer til at spille med nummer 5. Eller hvis M. Diarra forsvinder kunne nummer 6 også være en mulighed. Det er også meget muligt at han er godt tilfreds med at spille med nummer 18. Og at han derfor bliver ved med spille med det trøjenummer.

Real Madrid spiller Albiol fodboldstøvler og shorts

På venstre lår af shortsene ses shorts nummer 18.
Raul Albiol spiller i Nike fodboldstøvler. Den model han bruger er Total 90 som også for eksempel holdkammerat Sergio Ramos optræder i.

Real Madrid forsvarsspiller Raul Albiol i fuld uniform

Til sidst ses Raul Albiol i fuld uniform. Med trøje, shorts, strømper og fodboldstøvler. I samme billede ses forsvarskollega Arbeloa.

Real Madrid spiller profil Xabi Alonso | Alonso 22 trøje , shorts , støvler..

april 22, 2010 af irealmadrid

SpillerProfil:
Xabi Alonso spiller for Real Madrid. Xabi kom til Real Madrid fra Liverpool inden sæsonen 2009/10. Xabi spiller udover at repræsentere Real Madrid som sit klubhold desuden for det spanske landshold. Xabi kommer oprindeligt fra San Sebastian og klubben Real Sociedad.
For det spanske landshold spiller Xabi Alonso med nummer 14. I Real Madrid er nummer 14 imidlertidig optaget af en legende i klubben nemlig GUTI. Så Alonso kommer nok til at vente med iklæde sig trøje nummer 14 indtil Guti har forladt klubben.

Xabi Alonso med nummer 22 og Garay med nummer 19

Xabi Alonso spiller i støvler fra adidas. Den model Xabi bruger er adipure hvilket er den samme som også bruges af andre Real Madrid spillere som Kaka og Granero.

Xabi Alonso fodbolstøvler fra adidas

På billedet overfor kan man se at Xabi Alonso har trøjen hængende løst udover shortsene. Man kan også svagt skimte et 2 tal på venstre lår af shortsene. Eftersom Xabi spiller med nummer 22 ja så har han også nummer 22 på shortsene.
Strømperne ser ud til at være tapede for at holde benskinnerne på plads.

David Silva … Ny Real Madrid spiller for sæsonen 2010/11 ??

april 17, 2010 af irealmadrid

SpillerProfil:
Valencia CF og det spanske landshold’s David Silva har siden sommeren 2009 været diskuteret som en mulig forstærkning for Real Madrid. Real Madrid har brug for flere boldspillere på midtbanen der kan holde i bolden og spille den rundt. Desuden er der behov for fløjspillere eftersom Real Madrid i den nuværende trup for sæsonen 2009/10 ikke har en eneste decideret fløjspiller. Købspris for David Silva har været nævnt til at ligge i omegnen af 25-35 millioner Euros. Real Madrid interesseret i at betale det første – Valencia intesseret i at inkassere det sidste. Prisen er den samme som Real Madrid fik for hver af Robben og Sneijder. Man kan så undre så over hvad det skal gøre godt for – men Florentino Perez har en klar strategi om at få flere spaniere på holdet. Ved EM 2008 da Spanien langt om længe vandt en titel havde man således kun to spillere i truppen: Iker Casillas og Sergio Ramos. Allerede ved VM 2010 skulle der gerne være 5 Real Madrid spillere i truppen. Udover Iker og Ramos også de nytilkomne Alonso, Arbeloa og Albiol. Men endnu flere spanske spillere af høj kvalitet helst af egen avl fra ungdomsakademiet men ellers fra andre klubber som i tilfældet David Silva. Endnu er intet imidlertid bekræftet fra hverken Valencia eller Real Madrid’s side…

Valencia spiller David Silva trøje nummer 21:
Hos Valencia spiller David Silva med rygnummer 21. På trøjen står der skrevet “SILVA”.

David Silva for Valencia med rygnummer 21

David Silva spiller i støvler fra adidas modellen adipure som blandt Real Madrid spillerne Kaka’ og Granero også bruger.

Spansk landsholdsspiller David Silva trøje nummer 21:
For det spanske landshold optræder David Silva ligeledes med nummer 21. Der står ligeledes “SILVA” skrevet på ryggen.

Spaniens udebane trøje Silva 21

adidas | Nike | Messi | Ronaldo | Real Madrid | FC Barcelona

april 10, 2010 af irealmadrid

Sportspenge:
Kampen mellem Real Madrid og FC Barcelona er ikke blot en kamp på banen mellem de 2 største klubber i verden.
Det er også en kamp mellem de 2 største mærker af sportsudstyr: adidas og Nike.
De fleste spillere på de 2 mandskaber optræder således i fodtøj fra enten adidas eller Nike.
Blandt de mere prominente navne hos FC Barcelona i adidas:
Xavi, Messi, Milito.
Hos FC Barcelona i Nike:
Iniesta, Pique, Puyol, Ibrahimovic, Dani Alves.
Hos Real Madrid i adidas:
Higuain, Xabi Alonso, Raul, Kaka, Granero.
Hos Real Madrid i Nike:
Cristiano Ronaldo, Sergio Ramos, Lass, Albiol, Marcelo.

Da Florentino Perez blev valgt til Præsident hos Real Madrid i juni måned og derpå bragte Kaka og Cristiano Ronaldo til klubben ringede han til adidas og krævede en forbedring af den løbende aftale.
adidas betaler derfor så meget som 40 millioner Euros (300 mio kr.) om året for sponsoratet af Real Madrid.
Nike betaler tilsvarende 30 millioner Euros (225 mio kr.) om året for at sponsorere FC Barcelona (+ performance baseret ydelser – 2008/09 sæsonen var således dyr for Nike).
Real Madrid får derudover 20 mio Euros om året fra bwin som trøjesponsor.
FC Barcelona sponsorerer pt. UNICEF gratis som del af en velgørenhedspakke men spørgsmålet er om dette sponsorat ikke bliver afløst af et kommercielt sponsorat på et eller andet tidspunkt.

Blandt de personlige sponsorater træder de to absolute stjerner naturligvis i forgrunden.
Cristiano Ronaldo får således 6 millioner Euros (46 mio kr) om året for at optræde i Mercurial Vapor støvler fra Nike.
Lionel Messi på den anden side får 3 millioner Euros (23 mio kr) om året for at optræde i F50 tuneit støvler fra adidas.

I alle brancher der er opbygget omkring stjerner og stjernekvalitet som sport, film og musik indenfor underholdningsbranchen er der enorm forskel mellem hvor meget de absolute topstjerner tjener og hvor meget de næstbedste får. Så man kan godt regne med at kontrakterne for “gode” spillere men ikke “verdensstjerner” som Albiol, Pique, Puyol etc. er langt mindre end for de absolutte topstjerner som Messi og Ronaldo.

Sammenligning Messi overfor Cristiano Ronaldo

april 9, 2010 af irealmadrid

Analyse:

Dagen før kampen over alle kampe i den spanske liga “El Classico” er det meste af fokus rettet mod blot 2 spillere. Lionel Messi fra FC Barcelona og Cristiano Ronaldo fra Real Madrid. Herunder vil vi kigge på deres statistikker for sæsonen 2009/10 i La Liga (altså ikke pokalkampe eller Champions League).

Messi vs. Ronaldo Statistik for sæsonen 2009-10:
Kampe spillet: 27 (Messi) 21 (Ronaldo)
Startet på banen: 23 (Messi) 20 (Ronaldo)
Reserve: 4 (Messi) 1 (Ronaldo)
Mål: 26 (Messi) 18 (Ronaldo)
Med højre fod: 4 (Messi) 13 (Ronaldo)
Med venstre fod: 19 (Messi) 3 (Ronaldo)
Hovedstød: 3 (Messi) 2 (Ronaldo)
Andet: 0 (Messi) 0 (Ronaldo)
Mål pr. kamp: 0,96 (Messi) 0,85 (Ronaldo)
Scoringsprocent i forhold til skud på mål: 21.0 % (Messi) 12% (Ronaldo)
Skudforsøg: 124 (Messi) 152 (Ronaldo)
Med højre fod: 16 (Messi) 104 (Ronaldo)
Med venstre fod: 97 (Messi) 30 (Ronaldo)
Hovedstød: 11 (Messi) 17 (Ronaldo)
Andet: 2 (Messi) 5 (Ronaldo)
Kort: 2 (Messi) 5 (Ronaldo)
Gul: 2 (Messi) 3 (Ronaldo)
Direkte rødt: 0 (Messi) 1 (Ronaldo)
Rødt efter 2 advarsler: 0 (Messi) 1 (Ronaldo)
Off side: 8 (Messi) 17 (Ronaldo)
Målgivende aflevering: 9 (Messi) 3 (Ronaldo)
Boldtab: 235 (Messi) 227 (Ronaldo)
Bolde erobret: 42 (Messi) 16 (Ronaldo)

Data er hentet fra den spanske sportsavis Marca:
Marca statistik Cristiano
Marca statistik Messi

KONKLUSIONER:
Er straks vanskeligere at udtale sig om da disse statistikker er taget uden nogen som helst form for sammenhæng. Men i hvertfald kommer Ronaldo frem til flere afslutninger end Messi. Om det skyldes at han i højere grad søger flere skud på mål eller om det skyldes at Real Madrid spiller mere direkte og derfor som hold har flere skud på mål end FC Barcelona skal være usagt. Messi har således en langt højere scoringsprocent men om det er fordi han er mere sikker i afslutningen eller om det er fordi han kun sparker når chancen er mere åben kan man heller ikke aflæse udaf statistikken.
Messi har måske et lidt bedre øje for medspillerne ihvertfald har han 3 gange så mange målgivende afleveringer som Cristiano Ronaldo. Eller også er Real Madrid spillerne ikke så gode til at løbe i position som Barcelona spillerne.
Fodbold er trods alt et holdspil og individuelle stats er svære at analysere uden kontekst. Men man kan ihvertfald se udfra data at begge spillere har stor indflydelse på deres hold.

Rafael Van Der Vaart trøje , shorts , strømper , støvler | Van der Vaart 23 trøje

april 4, 2010 af irealmadrid

Spillerprofil:

Real Madrid spiller fra Holland Rafael van der Vaart. Van Der Vaart er venstrebenet og spiller i venstre side af banen eller på den forreste midtbane. I Real Madrid spiller Van Der Vaart med nummer 23 på trøjen. Navnet der står skrevet er VAN DER VAART.

Rafael Van der Vaart nummer 23 trøje

Van der Vaart spiller i Nike fodboldstøvler. Modellen er en nyhed hos Nike CTR 360. Hvilket formentlig betyder med control 360 grader.

Van Der Vaart udfører hjørnespark for Real MadridPå shortsene kan man se shortsnummer 23 på venstre lår.

Van der Vaart bærer en kortærmet Real Madrid spilletrøje men med en stramtsiddende adidas power trøje indenunder der giver varme og sørger for optimal omsætning af kraft til energi. En langærmet Real Madrid trøje ville ikke give denne funktion men der er selvfølgelig ikke noget i vejen for at spille med en sådan tætsiddende power trøje indenunder en langærmet trøje. Det er imidlertid et krav fra UEFA og det spanske fodboldforbund at varme trøjen eller varme shortsene er samme farve som spilletrøjen / shortsene respektivt sådan at der ikke kommer forskellige farver i spil.

Van der Vaart med Real Madrid trøje set forfraDer er et stort LFP ærmemærker på venstre ærme af trøjen til alle kampe i den spanske Liga og i den spanske pokalturnering.

Van der Vaart bærer sin trøje udenpå shortsene men har sin varmetrøje siddende indenfor shortsene.

Strømperne er formentlig tap’et både foroven og forneden som hos de fleste spillere. Dette gøres både for alle holde benskinner og strømper på plads.

Cristiano Ronaldo SuperFly II mercurial vapor støvler | CR fodboldstøvler

marts 25, 2010 af irealmadrid

Fodboldstøvler:
De nye støvler fra Nike i mercurial vapor serien Superfly II kommer på markedet d. 1 april 2010. I Euro lande bliver støvlen prissat til 375 € Euros (2800 DKK). Den måske dyreste støvle nogensinde… Om den så kan gøre amatør spilleren til en professionel skal være usagt. I følge Nike er støvlen baseret på erfaringer indsamlet over de sidste 10 år. Og med er blevet til blandt andet ved hjælp af data indsamlet siden 2006.

Cristiano Ronaldo i Nike Vapor SuperFly fodboldstøvler

For eksempel har man analyseret udskridning i 845 tilfælde under VM 2006 slutrunden i Tyskland. Derudover har der været lavet 43 prototyper af støvlen der har været testet af spillere som Drogba, Ibrahimovic og Ronaldo.
Inspirationen til denne minimalistiske Mercurial Vapor Superfly II støvle kommer fra geparden, der om nogen er spinteren indenfor dyreverdenen. Alle andre hensyn er således underlagt HURTIGHED for spilleren med denne støvle. Støvlen vejer således kun 236 gr. i skostørrelse 44. Men også pasform, knopper, design alle detaljer ganske enkelt er lavet for at gøre spilleren så hurtig som overhovedet mulig.
Selv chassiset eller sålen ligger meget lavt hvilket gør at spilleren får så meget kraft som muligt overført til afsættet.
2 af Knopperne er variable i længden så de glider længere ud på en våd bane en på en tør bane. Op til 3mm i forskel i længden. Når støvlerne ikke længere er i kontakt med overfladen trækker knopperne sig automatisk tilbage.
Støvlerne i billedet ovenfor tilhører Cristiano Ronaldo og er taget under en Real Madrid træningssamling.
Ronaldo skal muligvis spille i støvlerne første gang i Madrid derbyet mod Atletico Madrid weekend’en d. 27/28 marts 2010.
Ronaldo har via Nike ID fået indgraveret sine initialer CR på siden af støvler.

Bedst betalte fodboldspiller i verden Messi | Real Madrid spillernes samlede indtægter

marts 24, 2010 af irealmadrid

Fodboldpenge:
Det franske tidsskrift France Football offentliggjorde d. 23 marts for 11 år tallene for de bedst tjenende fodboldspillere i verden.
France Football liste over de bedste tjenende fodboldspillere!
Listen er inddelt i 3 kategorier. En for spillere. En for trænere. En for spillere i fransk fodbold.
Bedst tjenende spiller når både løn, bonus og reklameindtægter er medregnet er Lionel Messi.
Messi tjente således 33 € millioner Euros for år 2009 (33 mio Euros svarer til ca. 245 mio danske kroner).
Nummer 1 på træner listen var Jose Mourinho der tjente 13 € millioner Euros samlet.
Den bedst tjenende spiller i fransk fodbold var tidligere Man Utd og Real Madrid spiller Gabriel Heinze fra Olympique Marseille med 4,5 € millioner Euros.

Top 10 listen over de bedst tjenende spillere i verden så sådan ud:
1. Lionel Messi | FC Barcelona | Argentina | adidas | 33 € mio
2. David Beckham | LA Galaxy / AC Milan | England | adidas | 30,4 € mio
3. Cristiano Ronaldo | Real Madrid | Portugal | Nike | 30 € mio
4. Ricardo Kaká | Real Madrid | Brasilien | adidas | 18,8 € mio
5. Thierry Henry | FC Barcelona | Frankrig | Reebok | 18 € mio
6. Ronaldinho | AC Milan | Brasilien | Nike | 17,2 € mio
7. Carlos Tévez | Manchester City | Argentina | Nike | 15,4 € mio
8. Zlatan Ibrahimovic | FC Barcelona | Sverige | Nike | 14,5 € mio
9. Frank Lampard | Chelsea | England | adidas | 14,2 € mio
10. Samuel Eto’o | Inter FC | Cameroon | Puma | 13,8 € mio

Dermed kan man så konstatere at der er repræsentanter for følgende klubber:
FC Barcelona: 3 (Nike hold)
Real Madrid: 2 (adidas hold)
AC Milan: 2 (adidas hold)
Chelsea: 1 (adidas hold)
Inter: 1 (Nike hold)
Man City: 1 (Umbro hold – Umbro er nu ejet af Nike)

Fraværende på listen er således spillere fra klubber som Man United, Liverpool og Arsenal. Og fra kontinenten FC Bayern og Juventus.

Spillerne kommer fra følgende lande:
Argentina: 2
England: 2
Brasilien: 2
Sverige: 1
Cameroon: 1
Frankrig: 1
Portugal: 1

For Messi ser indkomsten sådan her ud gjort op i de 3 indtægtskilder:
10 mio i løn + 4 mio i bonus + 19 mio i reklamer.
For de største navne er der store reklameindtægter men allerede for spillere lidt længere nede på listen er den største del af indkomsten løn fra klubben.
Et eksempel herpå er Xavi med 11 mio Euros i samlede indtægter heraf 3-4 mio i bonus og 5-6 mio i løn henter Xavi således kun mellem 10% og 20% af sine samlede indtægter fra reklamer. For Messi er det over halvdelen mens det for Beckham er langt den største del af den samlede indtægt der kommer fra endorsements!

Se mere om artiklen i France Football her! Indhold på fransk!

4 spillere på top 10 over verdens bedst betalte fodboldspillere spiller i Nike og 4 i adidas. 1 i Reebok (ejet af adidas) og 1 i Puma. Ikke overraskende eftersom Nike og adidas er meget dominerende i fodboldsporten når det kommer til topklubber og topspillere.