Dokumentar:
Kampene i UEFA Champions League finder sted klokken 20:45 centraleuropæisk tid der er primetime i TV i løbet af ugen og dermed sikrer et maksimalt antal TV seere ihvertfald i Europa. Kampene finder sted tirsdag og onsdag aften.
Hvordan ser programmet så ud for Real Madrid spillerne op til en kamp i Champions League f.eks. som onsdag d. 10 marts 2010 mod Olympique Lyon.
Under Manuel Pellegrini bor spillerne på hotel uden for Madrid natten før alle hjemmebanekampe. Truppen samles derfor aftenen forinden i dette tilfælde tirsdag aften. For at sørge for det maksimale sammenhold blandt spillerne og for at angå clique dannelser spiser man samlet og ved kun 2 borde.
På selve kampdagen er man på træningsanlægget i Valdebebas i det nordlige Madrid tæt på lufhavnen Barajas.
Der er spisning, en let omgang træning og ellers massage og generel afslapning.
Efter “siesta” pause til at hvile midt på eftermiddagen er der taktikmøde og så omkring klokken 18:00 er der afgang med spillerbus fra Ciudad Real Madrid i Valdebebas og til Estadio Santiago Madrid i den nordlige del af det centrale Madrid. Holdet bliver eskorteret hele vejen af politi og ruten holdes åben som ved statsbesøg for at holdet ikke sidder fast i en traffikprop. Området foran den ene langside hvor spillerindgangen befinder sig er ligeledes afspærret for at sikre at bussen har fri adgang og at adgangen ikke bliver spærret af fans.
Videoen herunder viser Real Madrid bussen ankomme til en Champions League kamp på Bernabeu.
Real Madrid spillerne ankommer således først til Bernabeu cirka 1 time og 45 minutter før kampstart. Spillerne klæder derpå om og går så op på selve banen for at varme op. Opvarminingen på selve banen påbegyndes omkring 45 minutter inden kampstart. Efter 30-35 minutter forlader spillerne så banen for at gå i omklædningsrummet for at tage træningstrøjerne af og spilletrøjerne på. Derpå løber spillerne på banen til officiel præsentation til afspilning af den officielle klubhymne så videon nedenfor viser.
Rapport:
Det spanske fodboldforbund bliver i år 2009 100 år og fejrer derfor sit 100 års jubilæum. I den anledning har man valgt at afholde en jubilæumskamp mod Argentina. Det argentinske landshold med landstræner Diego Maradona ankom således til Madrid mandag og havde første træningspas tirsdag. Argentina har fået stillet en træningsbane til rådighed af Real Madrid i Ciudad Real Madrid. Man kan så træne der tirsdag, onsdag, torsdag mens man træner på Vicente Calderon hvor kampen finder sted fredag.
Det argentinske landshold bor på samme hotel som Real Madrid bruger når de samler spillerne til koncentration inden en kamp: Mirasierra Suites i Las Rozas lidt uden for Madrid.
Men eftersom der var pokalkampe i flere europæiske lande herunder Spanien kunne ikke alle spillere møde op før onsdag. Maradona og de spillere der allerede var ankommet benyttede så lejligheden til at overvære Real Madrid’s møde med Alcorcon på Bernabeu tirsdag aften d. 10 november 2009.
Maradona var imidlertid ikke den eneste berømthed der var på plads på Bernabeu denne tirsdag aften. Da der var FIFA pause og AC Milan ikke spillede pokalkamp havde Alexander Pato benyttet lejligheden til at drage fra Milano til Madrid sammen med sin kæreste for at besøge sin ven Marcelo.
Da Marcelo var udtaget til Real Madrid truppen der skulle spille mod Alcorcon havde han inviteret Pato og dennes kæreste til at overvære kampen i spillerboksen i et hjørne af Bernabeu højt over grønsværen.
Marcelo selv kom på banen i anden halveg og gjorde en udmærket figur omend han ikke kunne ændre på resultatet.
Ved tidligere lejligheder så som for eksempel den første kamp i ligaen mod Deportivo La Coruna var Usain Bolt på besøg efter at have vundet VM i atletik i Berlin. Bernabeu er en af de største sportsarenaer i Spanien og derfor kommer der tit fornemt besøg enten fra andre sportsudøvere som Rafa Nadal eller Fernando Alonso eller også fra andre kendte personligheder der tilfældigvis er i Madrid eller har mulighed for at kigge forbi i deres program.
Analyse:
Real Madrid er en fodboldklub. Real Madrid er også en virksomhed. Real Madrid er et brand. Real Madrid er et pejlemærke indenfor fodboldverdenen. En standard reference der kan bruges i mange sammenhænge.
Nedenfor vil vi gennemgå de 10 største oplevelser man kan få via Real Madrid brand’et. Det er selvfølgelig en subjektiv vurdering men om ikke andet så et kvalificeret bud!
1. Kamp på Estadio Santiago Bernabeu i Madrid.
Den ultimative Real Madrid oplevelser er selvfølgelig at overvære en kamp på selve Real Madrid hjemmebanen Estadio Santiago Bernabeu i Madrid. Ingen anden Real Madrid oplevelse kommer på højde med dette. I den sammenhæng er betydende kampe eller kampe mod arvefjenderne fra FC Barcelona selvfølgelig en yderligere bonus men til enhver hjemmekamp føler man et buzz og en særlig stemning uanset modstanderen.
2. Stadiontur på Estadio Santiago Bernabeu.
Udover selve oplevelsen ved at gå til kamp er der også mulighed for at besøge stadion på almindelige dage og komme ned på selve grønsværen og i omklædningsrummet og komme på museum’et med de mange trofæer udstillet som klubben har vundet gennem tiden.
Stadiontur på Estadio Santiago Bernabeu
3. Besøg i Real Madrid’s officielle fanshop på Bernabeu.
Ganske vist kommer man automatisk forbi shoppen på stadion rundtur men man kan også besøge den uafhængigt som enhver anden normal forretning. Der er selvfølgelig et meget stort udvalg af Real Madrid tøj og merchandise samt en del rene adidas produkter der ikke er direkte relateret til Real Madrid.
Real Madrid og adidas shop på Bernabeu
4. Besøg en restaurant på Bernabeu med udsigt til banen.
På Bernabeu er der 3 restauranter der alle har udsigt til banen i hvert fald fra nogle af pladserne. Når der er kamp på stadion bliver restaurant arealerne lavet om til VIP pladser så man både kan komme til fodbold og få forplejning. Selvfølgelig mod betaling. Ellers er priserne ikke hverken højere eller lavere end andre stedet i Madrid.
Real Cafe Bernabeu - cafe og restaurant på Bernabeu
5. Se Real Madrid spille på udebane.
Real Madrid spiller Champions League – Copa del Rey (den spanske pokalturnering) – La Liga og i sommerpausen er klubben gerne på turne i USA eller i Asien. Derfor er der rig lejlighed til (hvis man er heldig at holdet kommer forbi), at se Real Madrid mange andre steder end lige netop i Madrid.
Video:
Real Madrid spillere fejrer Ronaldo scoring. Ronaldo kigger op mod hjørnet af stadion hvor hans familie ser kampen fra en “spillerkoner og familie loge”. Santiago Bernabeu koger efter scoringen. Real Madrid er nu for alvor ovenpå i kampen og publikum lever med. Publikum på Estadio Santiago Bernabeu er meget krævende. Først og fremmest kræves det at holdet vinder men derudover skal der også spilles flot fodbold. Kun når disse to betingelser bliver mødt er publikum tilfreds og spillerne bliver appluderet. Store individuelle præstationer som f.eks. Cristiano Ronaldo’s kan også blive honoreret med stort bifald selv når holdet ikke spiller godt kolletivt.
Selve boksen kan ses på billedet herunder. Man kan se Ronaldo’s nevø midt i billedet på anden etage med hånden på rækværket. Præsidenten for Real Madrid og de andre honorabiliteter sidder imidlertid på hovedtribunen midtfor og i den midterste sektion hvor man har den bedste udsigt til banen. Man er tilpas tæt nok på banen til at man kan se detaljer som ikke kan ses på fjernsyn. Samtidigt sidder man lidt oppe så man får et pænt overblik over spillets gang som man ikke har hvis man sidder helt nede ved banen. Billetterne i denne sektion er som regel også de dyreste.
På billedet ses hele spektaklet med æreslogo – TV kameraer – journalister – sikkerhedsvagter og en masse helt almindelige fans. Alle samlet på den enorme midtertribune på Estadio Santiago Bernabeu i Madrid.
Estadio Santiago Bernabeu et kig på hovedtribunen
På det efterfølgende billede kommer der så et billede der kommer lidt tættere på den midterste sektion.
Real Madrid’s stadion Santiago Bernabeu er en af fodbolden’s katedraler. En klassisk arena der har set mange store øjeblikke blandt andre VM finalen i 1982 mellem Italien og Tyskland. Estadio Santiago Bernabeu blev senest renoveret i 2006 og er af UEFA i år 2007 blevet tildelt 5 stjerner der er det højeste antal stjerner noget stadion kan opnå. Kun stadions med 5 stjerner kan afholde Champions League finalen. På trods af at stadion har gode adgangsforhold og at siddepladserne er tæt på banen mangler der måske lidt i det audio-visuelle. Storskærmene er ikke særligt store og viser ikke gentagelser af de vigtigste situationer fra kampen.
Mens den indre del af stadion er blevet opdateret løbende er der ikke gjort meget for at forskønne facaden. Grå beton og ingen videre arkitektoniske kreationer.
Santiago Bernabeu stadion i Madrid
Der er imidlertid nu planer om at gøre Bernabeu til et arkitektonisk “landmark” – et ikon i Madrid’s bybillede der vil være en reference både for klubben og for byen.
Estadio Santiago Bernabeu - det nye Guggenheim i Madrid
Overskriften på sportsavisen Marca den 11 september 2009 lyder: “El Guggenheim de Madrid” – Madrid’s Guggenheim (med reference til det berømte museum i New York). Underoverskrift: Florentino quiere modernizar la imagen exterior del Santiago Bernabeu. Oversat: ” Florentino Perez (Real Madrid’s præsident) ønsker at modernisere det arkitektoniske udtryk af facaden på Santiago Bernabeu”. Ydermere lyder det: “El proyecto estara disenado por uno de estos tres prestigiosos arquitectos: Moneo, Calatrava o Pei. La obra estara lista para 2013″. Oversat: “Projektet vil blive designet af en af disse 3 prestigefyldte arkitekter: Moneo, Calatrava eller Pei. Værket vil stå færdigt i 2013.
1. Enten møder man op på stadion og køber billetterne der ved billetkontoret. Det er på gaden Avenida de Concha Espina bagpå sydtribunen.
2. Eller også bestiller man billetterne over Internettet og afhenter dem så på stadion. (Dette er gældende hvis man ikke har fast bopæl i Spanien). Det er på gaden calle Rafael Salgado på bagsiden af nordtribunen.
Billetportalen hvor man kan købe billetter til Real Madrid’s hjemmekampe hedder ServiCaixa. Det er også her hvor man købe billetter til FC Barcelona , Espanyol, Atletico Madrid og Valencia:
Man skal være opmærksom på at selvom det ser udsom der er udsolgt kan der godt komme billetter til salg på et senere tidspunkt. Sæsonkortholdere kan nemlig sætte deres billet til salg hvis de ikke selv møder op og ofte beslutter de først i ugen op til en kamp hvorvidt de vil gå på stadion den kommende weekend. Dette er specielt værd at notere sig da de fleste billetter på Bernabeu går til sæsonkortsholdere.
Billetter der købes over Internettet kan afhentes på nordsiden af stadion ved luge nummer 41. Her skal man bruge det samme kreditkort som man brugte da man købte dem over Internettet. Der sidder en automat udenfor lugen hvor man swiper sit kort og så skriver automaten de billetter ud som man har bestilt.
På kortet nedenfor er placeringen af de 2 steder angivet + metro stationen Santiago Bernabeu. Klik på de blå faner for forklaring!
Det er ret let at komme til stadion med metro og derfor tager vi udgangspunkt ved udgangen fra metro stationen der har samme navn som stadion: Santiago Bernabeu. Man følger blot skiltene i metroen så kommer man op lige vest for stadion. Hvis man så følger endetribunen fra vest mod øst kommer man lige til billetkontoret. Hvis man har købt over Internettet kan man så fortsætte op af calle del Padre Damain. Så kommer man forbi spillerindgang , restaurant og Real Madrid’s officielle fanshop. Ved det nordøstlige hjørne af stadion kan Internet billetterne så afhentes.