Arkiv for ‘Anmeldelse’ kategorien

Argentinske landsholdstrøje til VM 2010 | Argentina VM trøje

december 7, 2009

Nyhed:
I midten af november måned kom adidas VM trøjerne til sommeren’s VM i Sydafrika på gaden. Trøjerne blev præsenteret samtidigt med at Argentina var i Madrid for at spille en kamp mod Spanien i forbindelse med det spanske fodboldforbunds 100 års jubilæum. De nye landstrøjer fra andre adidas hold blev også lanceret på dette tidspunkt. Spanien. Frankrig, Paraguay, Mexico, Slovakiet, Danmark, Japan, Tyskland, Grækenland, Nigeria og Sydafrika.

Designet af den argentinske landsholdstrøje til VM 2010 er bygget op omkring Argentina VM 1986 trøjen. Adidas har brugt diverse landsholds’ trøjer fra 80erne som udgangspunkt for det design der benyttet til VM 2010 trøjerne. Argentina spillede ganske vist ikke i adidas i 1986 men i Le Coq Sportif men på trods af dette har man valgt at tage udgangspunkt i dette design til de nye trøjer.

Argentina VM 1986 landsholdstrøje

Den nye Argentina landsholdstrøje til VM 2010 i Sydafrika har også rund hals og kraven er hvid. Der er ligeledes 4 hvide striper og 3 blå striper vertikalt på trøjen.

Argentina VM 2010 trøje | Argentinsk landsholdstrøje VM 2010

I tidens løb har mange argentinske fodboldspillere optrådt i Real Madrid’s hvide trøje. Den måske største af dem alle Alfredo di Stefano der var med til at vinde de 5 Champions League titler i træk tilbage i 1950erne. Di Stefano er nu æres-præsident i Real Madrid og optræder ofte ved forskellige events der angår klubben.
På det nuværende Real Madrid hold er der 2 spillere fra Argentina der har været inde omkring landsholdet: Fernando Gago og Gonzalo Higuain. Gago er måske på vej væk fra klubben mens Higuain har en god periode og sikkert også vil optræde på Bernabeu fremover. Desuden er der Garay der stadigvæk er ung og har spillet på ungdomslandsholdet og som derfor muligvis også vil kunne tænkes at komme på A-landsholdet på et tidspunkt.

Argentinske spillere i Real Madrid

Real Madrid trøje til kvinder | Real Madrid fodboldtrøje dame model

november 24, 2009

Analyse:
Med den fortsatte udbredelsen af fodbolden og med den stadigt stigende popularitet er nye markeds segmenter som for eksempel kvinder også blevet et mål for fodboldindustrien. Hvad der for 30 år siden stort set udelukkende var en mande-sport både på banen og udenfor banen som fans er nu også i et vist omfang blevet en sport for kvinder. I USA er fodbold utroligt populært blandt piger og der er et stadigt stigende antal kvinder der også følger lidt med i fodbold som fans eller som forbrugere af underholdning. Da de fleste fodboldstadions nu om stunder også minder mere om en biograf eller et teater med behagelige siddepladser med udsigt til en scene eller et lærred hvorpå der udfolder sig et stykke eller en performance er det også blevet mere attraktivt for kvinder (og andre mindre fanatiske individer) at komme på stadion.
Når det så er sagt er der selvfølgelig langt flere mænd både der spiller og følger med i fodbold.
Denne udvikling er ikke gået ubemærket hen for producenter af sportstøj inklusive af fanartikler. Der findes derfor flere og flere produkter der er designet specielt i forhold til kvindelig smag og fysik.
Real Madrid’s spille trøje kommer således også i en version til kvinder.

Real Madrid trøje til kvinder | Real Madrid fodboldtrøje dame model

Trøjen adskiller sig fra herremodellen derved at ærmerne er kortere og sidder tæt ind til armen. Desuden er trøjen syet således at skuldrene er smalle og at trøjen snævrer ind på det midterste stykke for derpå at blive bredere for neden. Med hensyn til design, logoer, farver etc. er det imidlertid den helt samme trøje som i herremodel. Den eneste forskel er altså pasformen. Da trøjen er syet til at sidde relativt stramt passer den bedst til at have direkte på som en t-shirt.
Der er imidlertid kvinder og piger der foretrækker en herremodel i trøjen til at have siddende løst udenpå det normale tøj.

Real Madrid par hånd i hånd hun har Raul på han Kaka

Real Madrid kvindelig fan i en Real Madrid herre trøje

Cristiano Ronaldo selv-biografi | Cristiano Ronaldo autobiografi

november 20, 2009

Anmeldelse:
Bogen er skrevet af Cristiano Ronaldo i samarbejde med journalisten Manuela Brandao og udkom første gang i 2007 på portugisisk. Nu er der så også kommet en spansk udgave udgivet på forlaget Libros Cupula og med titlen “Momentos Cristiano Ronaldo” – Øjeblikke med Cristiano Ronaldo. Bogen er en kombineret tekst og billedbog med mange store billeder af Cristiano Ronaldo fra forskellige rejser eller kampe enten for Manchester United eller Portugal. Bogen har kun meget lidt om tiden i Real Madrid – essentielt set kun forordet skrevet af Præsidenten i Real Madrid Florentino Perez der hentede Ronaldo til klubben.

Herunder bringes dette forord – senere vil der komme andre uddrag fra bogen:
Cristiano Ronaldo er talent , ambition og opofrelse. Vi står overfor en fodboldspiller der lever fodbolden næsten som var det en religion og som har en meget klar og definitiv kontrakt med denne sport. Han drømmer om og arbejder henimod den udfordring det er at gøre sig til en myte indenfor fodbolden. En fodbold der både skal være underholdning, magi og følelse og for hvem spillere som Cristiano Ronaldo er essentielle.
Vores (Real Madrid’s) sportslige model baserer sit regnestykke og sin økonomiske holdbarhed på tilstedeværelsen af op til flere af de der betragtes som værende de bedste spillere i verden. Det er en model som har kendetegnet Santiago Bernabeu igennem mange år og som vi forsøger også at gennemføre i disse nye tider. Det der fremstod meget klart for os ifølge denne filosofi var at det at have Cristiano Ronaldo i truppen for dette Real Madrid hold og for klubben vil være et helt basalt grundlag i nutiden og af afgørende betydning for fremtiden. Real Madrid forsøger altid at være den centrale reference indenfor denne sport og derfor er det også en utroligt attraktiv klub for de der søger at opnå det maksimale. Vores stadion er derfor det mest perfekte øko-system for fodboldspillere som Cristiano Ronaldo der udlever den sport som en udfordring om konstant af overgå sig selv.
Hans tekniske kvaliteter, hans fysiske kraft, hans hurtighed, hans målinstinkt og hans gejst på banen vil sørge for at han kommer til at stå for talrige mål og oplæg til historiebøgerne. Han er en af de fodboldspillere der på helt naturligvis nyder presset, uanset hvor enormt det måtte være, og han ved med sikkerhed at i hans støvler ligger forhåbningerne og drømme for millioner af fans gemt.
På trods af hans unge alder har han allerede akkumuleret erfaring fra dusinvis af kampe i den portugisiske liga og dusinvis af kampe i den meget krævende engelske liga og selvfølgelig på det portugisiske landshold. Hans eksplosive og betagende stil fuld af adrenalin og æstetik kunne få nogen til at tænke, fejlagtigt, at nogle gange er der tale om arrogance. Dette er ikke korrekt. Cristiano er en der er forelsket i fodbold og som respekterer sine modstandere og som er 100% loyal overfor sin medspillere. Fodbolden er hellig for ham og han udlever den med konstant besættelse: det at være en af de største fodboldspillere igennem tiderne.

Florentino Pérez
Presidente del Real Madrid

Real Madrid langærmet trøje | Real Madrid trøje med lange ærmer

november 10, 2009

Produkt anmeldelse:
(For oplysninger angående Real Madrid trøjen med lange ærmer i detailsalg se nederst på siden).
Eftersom sommeren er gået på held og efteråret undervejs kan man også se ændringer i Real Madrid spillernes udstyr. De hede sommerdage og det varme tidligere efterår går på hæld og regn – blæst og lave temperaturer kommer i stedet. Flere Real Madrid spillere er derfor begyndt at spille i langærmede trøjer i stedet for kortærmede.
Spillerne har selv valget mellem en langærmet og en kortærmet spilletrøje. Det er lidt forskelligt hvad de vælger og der kommer måske også an på selve dagen.

Sergio Ramos i langærmet Real Madrid trøje

Som kan ses udfra billedet er ærmet delt op i 2. adidas “3-stripe” striperne starter på skulderen og løber så ned af ærmet indtil et sted på overarmen hvor de stopper og der kommer en blankt stykke hvor der er plads til et LFP ærmemærke. Efter denne blanke plet starter striperne så igen og løber hele vejen ned til håndleddet hvor der så aller nederst er en tynd kant med elastik så ærmet holdes på plads.

Real Madrid kaka trøje med lange ærmer

Billedet af Kaka set bagfra viser hvordan den tynde guld stripe der starter på brystet går hele vejen rundt ned langs ærmet løbende bagpå ærmet. Det ser også umiddelbart udsom om at Kaka har en trøje på der er stor i størrelsen og derfor hænger løst specielt nede ved håndleddet ser det udsom at trøjen går godt udover hånden.
Bortset fra at ærmerne altså er forskellige på den kortærmede og den langærmede Real Madrid trøje er der ikke nogen forskel. Selve kroppen af trøjen er identisk på begge trøjer og navn og nummer trykket bagpå trøjen er også helt det samme.
Umiddelbart virket det som om at adidas er lykkedes godt med at de lange ærmer afpasset godt sammen med de øvrige detaljer på trøjen så som striperne på ærmet, den tynde guld streg, LFP ærmemærket, kanten ved håndleddet mv.

I følge Real Madrid’s butik på Estadio Santiago Bernabeu kan trøjen IKKE købes med lange ærmer for sæsonen 2009/10!
For sæsonen 2008/09 vandtes der en langærmet Champions League trøje men til sæsonen 2009/10 har adidas valgt ikke at lave trøjen med lange ærmer!
Med korte ærmer kan trøjen købes her: Real Madrid trøje med korte ærmer!

Anmeldelse – Getafe CF fodboldkamp

september 25, 2009

Anmeldelse
Med den hastigt voksende del af økonomien der angår “oplevelser” eller “underholdning” altså produkter der er immaterielle og kun overleveres i form af minder, fotos, video etc. findes der i dag en lang række produkter hvor de vigtigste egenskaber ikke er af fysisk karakter. Disse produkter er dog ligeså reelle som varer lavet af mursten og mørtel eller plastik og jern. Derfor er det også relevant at forsøge at vurdere kvaliteten af sådanne oplevelses produkter.
I det følgende vil vi forsøge at anmelde et af de centrale produkter indenfor fodboldverdenen. En fodboldkamp. Anmeldelsen angår ikke spillet på banen. Denne del findes der allerede masser af sportsjournalister verden over der beskæftiger sig med. Anmeldelsen vil istedet forsøge at fokusere på oplevelsen ved at gå på stadion set udfra tilskueren’s synspunkt. Hvad er det for nogle elementer der er vigtige hvis man som fan eller fodboldinteresseret går på stadion og hvordan klarer en given kamp på et givet stadion sig i den sammenhæng.
Vi forsøger at anmelde det produkt der hedder en “fodboldkamp” på 6 forskellige variabler: stemning – faciliteter – udsyn – beliggende – sikkerhed – pris + en samlet score. Hvad der ikke bliver vurderet er selve kvaliteten af spillet på banen. Det lader vi andre om og kan sikkert variere meget fra gang til gang og er derfor svært at sige noget generelt omkring.
Skalaen går fra 1 til 5 hvor 5 er det højeste og 1 det laveste og 3 en pæn middel karakter.
Fodboldkamp med klubben Getafe CF fra det sydlige Madrid på stadion Coliseum Alfonso Perez.
Billedet viser hovedtribunen før en kamp mellem Getafe CF og Valencia CF.

Alfonso Perez stadion i Getafe - hovedtribune

Alfonso Perez stadion i Getafe - hovedtribune

Beliggenhed:
Getafe er en forstad syd for Madrid. Man kan midlertid godt komme til Getafe ved at bruge metro netværket i Madrid. Man skal tage den blå linie 10 til Puerta del Sur og derpå skifte til metro sur og så køre med indtil stationen Los Espartales. Man skal have en ekstra billet for at kunne bruge metro sur så den samlede pris bliver 2€ Euros for at komme frem og 2€ Euros for at komme tilbage. Når man er ankommet til stationen Los Espartales ligger stadion blot få minutter derfra til fods. Det tager måske en time måske lidt mere eller lidt mindre alt afhængig af tidspunktet på dagen at komme fra Madrid centrum til Getafe med metro.
Da det er ret let at køre med metro da stationer og linier er klart defineret er det helt klart et stort plus at man kan komme til stadion i Getafe uden at skulle med bus eller taxi etc. Det betyder at transportomkostningerne er ret beskedne og det at finde vej er relativt enkelt selv uden at kunne spansk.
Med en rejse tid på over en time frem og over en time tilbage er der et lille minus ved at skulle udenfor selve Madrid – sammenlignet med Real Madrid – Atletico Madrid og Rayo Vallecano der alle har stadions i det egentlige Madrid.
Vi giver derfor karakteren 3 stjerner der er klart godkendt men så heller ikke mere.

Sikkerhed:
Det at gå til en begivenhed med mange mennesker på lille plads betyder at sikkerhed er et vigtigt emne da mange mennesker på samme tid og sted kan give problemer.

Getafe fans og sikkerhedsvagt

Getafe fans og sikkerhedsvagt

På billedet kan ses Getafe’s mest fanatiske fans bag det ene mål. Der er samtidigt en sikkerhedsvagt til at holde øje med fansene. Generelt er fans i Spanien ikke så fanatiske så der er ikke så mange problemer med slagsmål eller andre optøjer. Folk ser fodbold som man ser tyrefægtning en opvisning og en udøvelse af en kunstart. Man applauderer de gode detaljer og det flotte spil men er ikke fanatiske i støtten til ens hold.
Omkring banen løber der en grav der forhindrer folk i at komme ind på grønsværen. Der er gode brede gange på en rampe der løber rundt om stadion mellem den nederste og den øverste tribune så mange mennesker kan komme ud hurtigt. Der er en række kontrollører på plads ved indgangen der checker for ulovlige objekter. Det er sjældent at modstanderen til Getafe har fans med så generelt er stemningen meget rolig.

Vi giver Getafe 4 stjerner for sikkerheden på og udenfor stadion. Det virker meget sikkert og roligt at gå til fodbold i Getafe.

Udsigt:
Når man går til fodbold på stadion snarere end at se en kamp i TV er det som regel for at kunne se detaljer man ikke kan se på TV eller for at føle atmosfæren. En meget vigtig del er således at man har et godt udsyn til begivenhederne på banen.

Kig indefor på Getafe CF stadion Alfonso Perez

Kig indenfor på Getafe CF stadion Alfonso Perez


Som kan ses på billedet ovenfor har de fleste sæder en god udsigt til banen og er relativt tæt på grønsværen. Stadion er ret lille med en kapacitet på omkring 15000 hvilket vil sige at selv de øverste pladser er tæt på banen. Det er et rent fodboldstadion og da det er en lille smule ovalt i faconen har stort set alle sæder en god vinkel i forhold til at se begivenhederne på banen. der er ikke nogen storskærm så man kan ikke se mål og andre begivenheder i langsom gengivelse.
Vi giver derfor karakteren 4 stjerner for gode udsigtsforhold og fordi man er tæt på banen.

Stemning:
En stor del af oplevelsen ved at gå til en live fodboldkamp er stemning på stadion. En af de ting man ikke kan få med sig på skærmen hjemme i stuen er lyden , følelsen af at være tæt på hvor det sker , larmen og den intense stemning med videre.
Getafe er en lille klub fra en lille by med et lille stadion og en begrænset fanskare. Desuden rejser fans typisk ikke med udeholdet i Spanien. Derfor er stemningen ret afslappet i forhold til kampe i England, Tyskland eller hos de store hold i Spanien.
Der er sjældent udsolgt. Måske kun til 3 kampe om året når Real og Atletico kommer på besøg og givetvis tager en del af deres fans med og så måske mod FC Barcelona.
Stadion har en kapacitet på 15000 tilskuere cirka og mod mindre hold kommer der måske kun mellem 5000 og 8000. Man føler at man er live til en kamp men der er ikke nogen atmosfære af heksekeddel som f.eks. på Bernabeu. Lidt skuffende at man ikke med et godt spillende og talentfuldt hold som Getafe er istand til at lokke flere på stadion. De relativt høje billetpriser samt behageligheden ved at se en kamp i en bar er nok medvirkende hertil.
Vi kan imidlertid ikke give stemningen på stadion mere end 2 stjerner da der klart mangler intensitet.

Video’en herunder kan muligvis give en indikation af de ret rolige forhold.

Faciliteter:
Stadion er udmærket udstyret med udmærkede plastiksæder overalt. Toiletter og salg af føde og drikke varer så man ikke behøver at tørste under kampen. Der er også salg af et begrænset udvalg af souvenirs artikler i boder foran stadion. Der er ikke nogen storskærm med video men kun en resultattavle.
Der er ikke noget at udsætte på faciliteterne som sådant. De er som de skal være og som nævnt i andre afsnit er både sikkerhed og udsigtsforhold overalt.
Karakteren bliver derfor til 4 stjerner.

Pris:
Det er ikke længere nogen billig fornøjelse at gå til fodbold i de store lande og med kampe fra de store ligaer som den spanske La Primera eller den engelske Premier League. Selv til en kamp med en lille klub som Getafe koster billetter mellem 30 euros og 70 euros alt efter placering på stadion. Kampene plejer at være gradueret sådan at det samme sæde ikke koster det samme til en kamp mod Real Madrid som til en kamp mod Almeria.
Men bortset fra at man altså så har muligheden for at se de helt store hold som Real Madrid og FC Barcelona ved at tage til Getafe synes prisen relativt høj. Set i forhold til stemning på stadion og attraktionen ved et hold som Getafe synes priserne en smule i overkanten. Men fodbold er populært og La Primera regnes af spanierne for at være verdens bedste liga og faciliteterne på det rent nye stadion fra 1998 er fine så Getafe CF mener nok at prisen skal være i den størrelsesorden.
Vi kan imidlertid ikke give mere en 3 stjerner for pris i forhold til oplevelsen ved at gå til fodbold i Getafe. Hvis modstanderen ikke er nogen attraktiv klub kan karakteren sågar komme ned på 2 stjerner.

Samlet Karakter:
Samlet kan man sige at de ydre forhold er iorden så som beliggenhed , sikkerhed , faciliteter med videre. Hvad der mangler er imidlertid det buzz der er ved at gå til fodbold på Estadio Santiago Bernabeu med Real Madrid eller på Camp Nou med Barcelona eller selv hos Atletico Madrid på Vicente Calderon. Buzz faktoren kommer af historien, den langt mere intense atmosfære med 80000 snarere end 8000 på lægterne og med hele opmærksomheden omkring verdens bedste spillere som Ronaldo eller Messi. Forskellen i pris er imidlertid ikke så stor – måske det dobbelte for de bedste sæder og cirka det samme for de dårligste sæder.
Det vil sige at i det lys ja så kan oplevelsen af at gå til fodbold i Getafe kun få 3 stjerner. 3 stjerner er en godkendt karakter fordi at produktet ikke falder igennem på noget af de punkter vi har vurderet men at man vil få en langt større oplevelse ud af at se Real Madrid eller Atletico Madrid på deres respektive stadions.
Hvis man holder med Getafe – hvis ens hold spiller på udebane mod Getafe eller hvis man er i Madrid og man vil til fodbold i tidsrum hvor hverken Real Madrid eller Atletico Madrid spiller på hjemmebane ja så er en kamp i Getafe en udmærket ide. Ellers vil pengene være givet bedre ud på Bernabeu eller Vicente Calderon.